Damas Goes Bacon

Foruden rugbrød, leverpostej, god øl og normal kaffe er noget af det man savner mest (som gennemsnitsdansker i mellemøsten) bacon. Kødets eget krydderi. Rygtet siger, at der faktisk findes en tysk slagter et sted i Damaskus. Dette magiske sted skulle have hele udvalget af tyske svinekødsprodukter, hvilket for mig lyder relativt frækt, men indtil videre har det ikke været muligt for mig at lokalisere denne.

Til gengæld er det nærmest sikkert, at hver gang skandinavere i Damaskus har haft besøg hjemmefra, så er deres fryser fyldt med bacon. Vi valgte i den forbindelse at holde en bacon dinner i fredags, hvor alt kødet selvfølgelig blev svøbt i bacon, der var bacon sovs, og for lige at gøre det hele en smule mere haram (forbudt/ det modsatte af Halal), blev kødet marineret i øl.

Som en lille appitizer var der desuden en mad med svensk bacon ost på tube. Hertil fik vi god mørk øl fra Belgien og Danmark, og så bød undertegnede selvfølgelig på en Fernet Branca. Det var en meget god aften, som jeg lige følte, at jeg ville dele med omverdenen.

I diplomatiets tjeneste

Jeg har nu efterhånden været to måneder på den danske ambassade i Damaskus og er glad for at være der. Ambassaden er relativt lille, den har kun 3 udsendte diplomater, resten er lokalansatte. Og så selvfølgelig min medpraktikant og jeg.

Men for mig er det langt hen af vejen positivt, at ambassaden har den størrelse den har, da det gør mig til en relativt større ressource for ambassaden og dermed giver mig mulighed for få at fingrene i en bred og afvekslende vifte af opgaver. Mine opgaver er derfor ret blandede. I den sjove ende er der udarbejdelse af arbejdspapirer om forhold i Syrien, hvor jeg får lov til researche og gøre brug af mine universitetskundskaber og mødedeltagelse på EU-niveau om f.eks. menneskerettigheder. I den mere trivielle ende, er der opgaver som opdatering af hjemmeside og udskrivning af nyheder til diplomaterne. Så længe der er en passende balance mellem de sjove og mindre sjove opgaver, er jeg tilfreds.

Derudover er Syrien et spændende land at befinde sig i rent politisk. Det seneste års tid er Syrien virkelig kommet frem på verdensscenen igen og denne gang i et mere positivt lys end da Bush udråbte landet til at tilhøre ondskabens akse. Kissienger udtalte en gang om mellemøsten, at der ikke vil blive krig uden Egypten og ingen fred uden Syrien. Det virker i høj grad til, at både Obama-administrationen og EU har anerkendt Syriens centrale position i løsningerne af nogle af konflikterne i mellemøsten og indset at de seneste års isolering ikke haft nogen effekt på Assad regimets styrke. I stedet er man på ny begyndte at føre en engagement-strategi med Syrien, hvilket blandt andet afspejler sig i, at USA for første gang i 5 år har valgt sende en ambassadør til Damaskus. Håbet er, at Syrien vil nærme sig vesten, bidrage positivt til løsningen på konflikterne omkring Golan og Palæstina/Hamas, skabe stabilitet i Irak og bevæge sig væk fra Iran. Det sidste virker dog en smule naivt.

Det er en spændende udvikling at følge fra nært hold og sjovt at opleve hvordan topfolk fra EU og USA igen begynder at frekventere Damaskus’ flotte alleer og tale om samarbejde i stedet for terror. Som politisk student føler jeg mig en smule privilegeret i at kunne følge det hele fra første parket på ambassadeniveau.

Disclaimer: Mit indlæg repræsenterer ikke Danmarks officielle holdninger, men er blot baseret på mine personlige oplevelser.

Hans