tirsdag den 30. marts 2010

Islamic Application

Jeg har fået stjålet min mobiltelefon, men heldigvis har jeg fået mig en ny LG telefon, som har en Islamic Application. Så nu ved jeg præcis hvornår jeg skal bede de obligatoriske 5 gange om dagen. Og jeg har endda 7 forskellige måder at regne tidspunkterne (skifter fra dag til dag) ud på - jeg har valgt at køre med den muslimske ligas udregningsmetode, da jeg finder den klart bedst. Pt. er den første bøn kl. 03.57. Der udover har jeg også et kompas som viser i hvilken retning jeg skal bede, hvilket er ret godt for mig, da jeg ikke er i besiddelses af en stedsans.
Som en lille ekstra feature har jeg også fået en ringetone, der, når telefonen ringer, kalder til bøn. Hvilket godt kan forvirre de lokalansatte på ambassaden, når jeg er i nærheden af dem ;)

mandag den 15. marts 2010

Damascene Easy Living

Jeg beklager, at der er gået lidt siden jeg sidst lagde et indlæg ind på bloggen. Jeg har haft ret travlt på ambassaden, så den er blevet nedprioriteret lidt.
Jeg har nu været i Damaskus i godt en måned og tiden er vidst til en kort update til jer som kigger forbi bloggen. Livet i Damaskus er lækkert og ret nemt - og det hele er stadig nyt, så der erstadig masser at se og steder at tage hen. Byen er proppet med restauranter, cafeer, barer, små madsteder og juiceboder, og alle steder har et helt fair prisniveau, alt fra 3kr for en falafel til 60kr for at spise på en fin restaurant. Så bruger en del tid på at spise ude med mine ’nye venner’, drikke øl på de små barer, og sidde på hippe cafeer og drikke amerikansk kaffe og læse bog. Vejret er samtidig virkelig great, her er ca. 30 grader hver dag, så man behøver bare at have en t-shirt på når man går ud, og så er det jo også rart at sidde ude og spise her i det tidlige marts. Hvis jeg skal et andet sted hen end mit eget lille lokale område, koster det ca. 50øre i minuttet at køre i taxa. Det er virkelig easy living :)

Jeg har efterhånden også mødt en del mennesker hernede, både lokale og expads. Tror jeg er oppe på 10 som jeg har regelmæssig kontakt med, derudover er der et hav mennesker man lige skal hen og give hånd og et kys på hver kind, som det er kotume hernede. Socialt set er det meget typisk, at man mødes en 10 stykker på en restaurant eller bar og drikker et par øl, eller hvis det er weekend tager på club. Der er overraskende mange skandinavere og jeg snakker specielt meget med en svensker som hedder Peter og dansker som hedder Andreas, cool guys! Der udover har jeg også en daglig e-mail korrespondance med de andre nordiske praktikanter, hvor vi er ved at etablere en nordisk union i Damaskus. Her har vi indtil videre vedtaget, at Finland ikke må være med, da de snakker russisk.

En af de lidt mere cool begivenheder i den seneste tid var den netop overståede dokumentarfilmfestival, DoxBox. Personligt synes jeg, at det var ret fedt at se mange af de unge lokale filminstruktørers film, niveauet var overraskende højt og de mellemøstlige temaer ret spændende.
I den nærmeste fremtid glæder jeg mig til at få besøg af min studiebuddy Jacob og hans kæreste Mathilde, vi skal på den første af mine, forhåbentligt, mange ture rundt om i landet – Dem kommer i selvfølgelig til at høre mere om.

Pas på jer selv