Damas Goes Bacon

Foruden rugbrød, leverpostej, god øl og normal kaffe er noget af det man savner mest (som gennemsnitsdansker i mellemøsten) bacon. Kødets eget krydderi. Rygtet siger, at der faktisk findes en tysk slagter et sted i Damaskus. Dette magiske sted skulle have hele udvalget af tyske svinekødsprodukter, hvilket for mig lyder relativt frækt, men indtil videre har det ikke været muligt for mig at lokalisere denne.

Til gengæld er det nærmest sikkert, at hver gang skandinavere i Damaskus har haft besøg hjemmefra, så er deres fryser fyldt med bacon. Vi valgte i den forbindelse at holde en bacon dinner i fredags, hvor alt kødet selvfølgelig blev svøbt i bacon, der var bacon sovs, og for lige at gøre det hele en smule mere haram (forbudt/ det modsatte af Halal), blev kødet marineret i øl.

Som en lille appitizer var der desuden en mad med svensk bacon ost på tube. Hertil fik vi god mørk øl fra Belgien og Danmark, og så bød undertegnede selvfølgelig på en Fernet Branca. Det var en meget god aften, som jeg lige følte, at jeg ville dele med omverdenen.

I diplomatiets tjeneste

Jeg har nu efterhånden været to måneder på den danske ambassade i Damaskus og er glad for at være der. Ambassaden er relativt lille, den har kun 3 udsendte diplomater, resten er lokalansatte. Og så selvfølgelig min medpraktikant og jeg.

Men for mig er det langt hen af vejen positivt, at ambassaden har den størrelse den har, da det gør mig til en relativt større ressource for ambassaden og dermed giver mig mulighed for få at fingrene i en bred og afvekslende vifte af opgaver. Mine opgaver er derfor ret blandede. I den sjove ende er der udarbejdelse af arbejdspapirer om forhold i Syrien, hvor jeg får lov til researche og gøre brug af mine universitetskundskaber og mødedeltagelse på EU-niveau om f.eks. menneskerettigheder. I den mere trivielle ende, er der opgaver som opdatering af hjemmeside og udskrivning af nyheder til diplomaterne. Så længe der er en passende balance mellem de sjove og mindre sjove opgaver, er jeg tilfreds.

Derudover er Syrien et spændende land at befinde sig i rent politisk. Det seneste års tid er Syrien virkelig kommet frem på verdensscenen igen og denne gang i et mere positivt lys end da Bush udråbte landet til at tilhøre ondskabens akse. Kissienger udtalte en gang om mellemøsten, at der ikke vil blive krig uden Egypten og ingen fred uden Syrien. Det virker i høj grad til, at både Obama-administrationen og EU har anerkendt Syriens centrale position i løsningerne af nogle af konflikterne i mellemøsten og indset at de seneste års isolering ikke haft nogen effekt på Assad regimets styrke. I stedet er man på ny begyndte at føre en engagement-strategi med Syrien, hvilket blandt andet afspejler sig i, at USA for første gang i 5 år har valgt sende en ambassadør til Damaskus. Håbet er, at Syrien vil nærme sig vesten, bidrage positivt til løsningen på konflikterne omkring Golan og Palæstina/Hamas, skabe stabilitet i Irak og bevæge sig væk fra Iran. Det sidste virker dog en smule naivt.

Det er en spændende udvikling at følge fra nært hold og sjovt at opleve hvordan topfolk fra EU og USA igen begynder at frekventere Damaskus’ flotte alleer og tale om samarbejde i stedet for terror. Som politisk student føler jeg mig en smule privilegeret i at kunne følge det hele fra første parket på ambassadeniveau.

Disclaimer: Mit indlæg repræsenterer ikke Danmarks officielle holdninger, men er blot baseret på mine personlige oplevelser.

Hans

Islamic Application

Jeg har fået stjålet min mobiltelefon, men heldigvis har jeg fået mig en ny LG telefon, som har en Islamic Application. Så nu ved jeg præcis hvornår jeg skal bede de obligatoriske 5 gange om dagen. Og jeg har endda 7 forskellige måder at regne tidspunkterne (skifter fra dag til dag) ud på - jeg har valgt at køre med den muslimske ligas udregningsmetode, da jeg finder den klart bedst. Pt. er den første bøn kl. 03.57. Der udover har jeg også et kompas som viser i hvilken retning jeg skal bede, hvilket er ret godt for mig, da jeg ikke er i besiddelses af en stedsans.
Som en lille ekstra feature har jeg også fået en ringetone, der, når telefonen ringer, kalder til bøn. Hvilket godt kan forvirre de lokalansatte på ambassaden, når jeg er i nærheden af dem ;)

Damascene Easy Living

Jeg beklager, at der er gået lidt siden jeg sidst lagde et indlæg ind på bloggen. Jeg har haft ret travlt på ambassaden, så den er blevet nedprioriteret lidt.
Jeg har nu været i Damaskus i godt en måned og tiden er vidst til en kort update til jer som kigger forbi bloggen. Livet i Damaskus er lækkert og ret nemt - og det hele er stadig nyt, så der erstadig masser at se og steder at tage hen. Byen er proppet med restauranter, cafeer, barer, små madsteder og juiceboder, og alle steder har et helt fair prisniveau, alt fra 3kr for en falafel til 60kr for at spise på en fin restaurant. Så bruger en del tid på at spise ude med mine ’nye venner’, drikke øl på de små barer, og sidde på hippe cafeer og drikke amerikansk kaffe og læse bog. Vejret er samtidig virkelig great, her er ca. 30 grader hver dag, så man behøver bare at have en t-shirt på når man går ud, og så er det jo også rart at sidde ude og spise her i det tidlige marts. Hvis jeg skal et andet sted hen end mit eget lille lokale område, koster det ca. 50øre i minuttet at køre i taxa. Det er virkelig easy living :)

Jeg har efterhånden også mødt en del mennesker hernede, både lokale og expads. Tror jeg er oppe på 10 som jeg har regelmæssig kontakt med, derudover er der et hav mennesker man lige skal hen og give hånd og et kys på hver kind, som det er kotume hernede. Socialt set er det meget typisk, at man mødes en 10 stykker på en restaurant eller bar og drikker et par øl, eller hvis det er weekend tager på club. Der er overraskende mange skandinavere og jeg snakker specielt meget med en svensker som hedder Peter og dansker som hedder Andreas, cool guys! Der udover har jeg også en daglig e-mail korrespondance med de andre nordiske praktikanter, hvor vi er ved at etablere en nordisk union i Damaskus. Her har vi indtil videre vedtaget, at Finland ikke må være med, da de snakker russisk.

En af de lidt mere cool begivenheder i den seneste tid var den netop overståede dokumentarfilmfestival, DoxBox. Personligt synes jeg, at det var ret fedt at se mange af de unge lokale filminstruktørers film, niveauet var overraskende højt og de mellemøstlige temaer ret spændende.
I den nærmeste fremtid glæder jeg mig til at få besøg af min studiebuddy Jacob og hans kæreste Mathilde, vi skal på den første af mine, forhåbentligt, mange ture rundt om i landet – Dem kommer i selvfølgelig til at høre mere om.

Pas på jer selv

Damaskus v. 1.0

Damaskus, eller as-Shams som de lokale kalder byen, har virkelig taget mig med storm. Der er en fantastisk stemning her, man kan virkelig mærke levantens orientalske stemning når man går rundt i de små kringlede bazaargader, handler frugt og nødder på det lokale marked eller køber en falafel til 2,5kr. J. Der så hyggeligt at opleve dagligdagen hernede, hvor de gamle mænd sidder og vender verdenssituationen, mens de drikker stærk kaffe og ryger vandsnade. Og følge konerne, som handler ind i alle de små slagterbutikker, bagerier og mejeriforretninger. Det hele foregår med en lind baggrundsstøj af højlydte arabere der forhandler om prisen i de mange bazaarer.

Syrerne selv er meget hjælpsomme og imødekomne, man mærker intet til den vrede der fik dem til at brænde vores ambassade ned under Muhammedkrisen. Generelt virker befolkningen her inde i byen rimelig velstillet, man ser næsten ingen hjemløse. Det gør at der er en afslappet stemning, man får lov til at være i fred, på trods af ens vestlige udseende. Til gengæld er syrerne dårlige til engelsk og gode kort over byen findes ikke, så har brugt en del tid på at støde hovedet mod en sprogbarriere og gå forkert…

Damaskus’ perle er den gamle bydel. Der har en del huse over 500 år på bagen, hertil kommer Ummayad Moskeen som også ligger der - den rangerer vidst som den tredje største (bygningsmæssige) helligdom i Islam. Bydelen er virkelig et spændende sted. Ca. halvdelen af bydelens gader er overdækket med tag (2-3 km2), hvor der så er små butikker side om side. Hver en lille kringlet gyde og hver en passage er fyldt til randen med butikker der sælger alt fra kvalitetshåndværk, tøj, krydderier til lokumsbørster. Hertil kommer alle de små hyggelige kaffebarer med vandsnade og arabisk mocca – som mest er forbeholdt mænd. Ved allerede nu, at jeg kommer til at bruge en del tid på at forsvinde i menneskemængden i alle de små hyggelige labyrintagtige bazaargader.

Jeg har desuden fået en lille toværelses lejlighed i en af Damaskus’ finere bydele kaldet Sha’alan. Her er fyldt med små restauranter, cafeer og moderne butikker. Det er et meget rart område at bo i, da det på den ene side stadig har alle de traditionelle frugt- og grøntmarkeder og små lokale slagtere mv., men på den anden side også har nogle mere ’vestlige’ elementer som små supermarkeder og cafeer hvor man kan få amerikansk kaffe.

Håber i alle har det godt

Ps. Der er 23 grader i Damaskus i dag

Damaskus..

Jeg vil i de følgende måneder komme med korte betragtninger om små finurligheder, kulturelle misforståelser og dagligdagsoplevelser i Damaskus. Hvis i har lyst til at læse med, må i gerne få lov!